Marlene kommer jo i virkeligheden fra en anden planet. Men hvis alle fra den planet har samme sprudlende humor, så må det være et sjovt sted. Et samarbejde med Marlene sætter sine spor. Jeg har produkter, løsninger og finurlige historier nok til et helt ekstra liv...
Marlene Jørgensen kommer i virkeligheden fra en anden planet end jorden. Det vil man gerne skrive under på, når man kender hende.
”Jeg har en hvirvel på baghovedet. Det er landingspladsen for et meget lille rumskib, der kommer hver nat med et skiftehold til min hjerne. Den styres af små rumvæsner, der sørger for, at jeg opfører mig nogenlunde som en jordbo. Når de lander, løber de nye og friske små væsener ud af rumskibet og ind i det ene øre, mens det trætte fyraftenshold løber ud af det andet øre og ind i rumskibet. Det vil sige, at denne kulstofbaserede livsform, der udgør mit fartøj her på planeten, er ubemandet et kort øjeblik. Når jeg har en dårlig dag, så skyldes det, at det lille team af rumvæsner i min hjerne døjer med samarbejdsvanskeligheder. Så kommer de på en overlevelsestur ud til en meget fjern galakse hvor de skal bygge en bivuak af rumskrot med rum-jægersoldaten B.S. Anaflapsi.”
Bortset fra landingspladsen på baghovedet og de små rumvæsener, der styrter ind og ud af Marlene Jørgensens ører, er resten af hende helt normal. Næsten…
Marlene Jørgensen |
||
|
Ravningvej 48 7182 Bredsten |
![]() |
|
| m | 2083 6988 | |
| onsdag lukket | ||
|
|
||
|
|
|
|